Hvad er kiropraktik

Clinic-22Ordet kiropraktik har rødder i oldtidens grækenland og betyder

“at praktisere med hænderne”.

Kiropraktik hentyder oprindeligt til den behandlingsteknik, som v.hj.a. specifikke håndgreb arbejder på at genoprette normal bevægelighed i kroppens led og muskler således at forholdene for nervevævet optimeres. Det fremmer cirkulationen, bevægeligheden og sundheden af hele kroppen så der ikke levnes meget plads til diverse smertesyndromer.
Den moderne kiropraktik nøjes ikke med behandling, men ser også på forebyggelse, genoptræning og moderne sundhed i det hele taget.

Kiropraktikken blev grundlagt i 1895 af amerikaneren Daniel David Palmer, – længe før penicillinen blev opfundet og udvikler sig løbende og bliver mere og mere integreret i samfundet.

Kiropraktorerne blev i 1992 autoriseret af sundhedsstyrelsen til selvstændigt at undersøge, stille diagnoser, behandle og rådgive i spørgsmål vedrørende kroppens ‘biomekaniske’ funktion i det hele taget for patienter i alle aldre.

Kiropraktoruddannelsen foregår i dag på Syddansk Universitet i Odense.
http://www.sdu.dk/Uddannelse/Bachelor/Klinisk_biomekanik

Man behøver ikke en henvisning for at opsøge en kiropraktor!
Flere og flere læger anbefaler kiropraktisk behandling til sine patienter, ligesom kiropraktorerne sender patienterne til lægerne når de finder et lægeligt problem eller der er behov for samarbejde for patientens bedste.

De fleste kiropraktorer har også et tæt samarbejde med det lokale netværk af andre behandlere.

Se evt. mere på Dansk Kiropraktor Forenings hjemmeside:
http://www.danskkiropraktorforening.dk/For-Patienter/Information-om-kiropraktik/